Da min fætter er så heldig at komme et år til det kapitalistiske USA som en slags udvekslingsstudent (det er det dog ikke helt, da min fætters forældre ikke får “en” til gengæld), skal mine forældre, min lillebror og jeg til et såkaldt “Goodbye Party” for ham. De bor i København, på Amager, hvorfor party’et holdes der.
Vi havde regnet med at tage toget derover og så overnatte på vandrerhjem, men den idé med toget har vi nu droppet efter at have regnet lidt på det.
Tog (cirkapriser):
2 voksne + pladsbillet = 1228 kr.
1 barn (12-15) + plads = 320 kr.
1 barn u. 12 (gratis) + plads = 40 kr.
=
1588 kr.
Bil (cirkapriser) :
270 km fra Kolding til København x 2 : 15 km/liter = 36 liter benzin
36 liter benzin x 10 kr. pr. liter = 360 kr. for benzin
Storebæltsbillet = 300 kr.
=
660 kr.
1588 - 660 = du sparer 928,-
Kan det passe? Vi vil jo gerne bruge den kollektive transport for at værne om miljøet og gøre mere for at undgå den globale opvarmning. Men det er sgu svært med de høje priser. Endnu en grund til at komme af med den nuværende regering.